Privatlivspolitik

Din Camp flytter til Jylland

Det har altid været vigtigt for Jonas fra Din Camp, at der er en god energi og nogle inspirerende mennesker omkring ham i hverdagen. Derfor var det også oplagt, at han, sammen med sin far, skabte sit eget kontormiljø i Silkeborg.

 

SILKEBORG Silkeborg har fået et nyt kontorfællesskab. Jonas Herlev har i forbindelse med flytningen af Din Camp til Silkeborg oprettet et kontorfællesskab på Vestergade 41 1. sal.

 

“Jeg har rigtig mange rekvisitter, som jeg skal have oplagret, så det gav en udfordring med at finde et kontor, fordi der også skulle være et lager. Men så faldt jeg over et fedt kontor på Vestergade 41 – for enden af gågaden – så jeg besluttede, at jeg ville lave mit eget lille kontorfællesskab, siger Jonas Herlever, der har lejet sig ind oven på Mouritsen Skilte.”

 

Kontorfællesskabet er lidt et sats – især i de her tider. Min idé er, at det skal være et kontorfællesskab, jeg ikke selv skal generere økonomi på. Det skal give muligheder for nogle start-up-virksomheder, der ikke har råd til at betale de normale lejepriser. Jeg vil køre kostpriser siger han.

 

Jonas Herlev har fået kontoret op at køre.

 

“Vi har fået oprettet mødelokale, og de første lejere er kommet ind.”

 

“Jeg har været ude og bruge mit netværk til at skaffe nogle relativt billige møbler. Det er klart, at når jeg laver en case, jeg ikke skal tjene på, skal jeg helst heller ikke have for mange omkostninger på det” siger han.

 

Kontorfællesskabet er samtidig en mulighed for, at Jonas Herlev kan have et projekt med sin far, Finn Herlev.

 

“Min far gik på pension i april, og jeg sagde til ham, at jeg gerne ville lave et kontorfællesskab, men at jeg ikke gjorde det uden hans hjælp. Jeg har rigeligt at se til i dagligdagen, så jeg har brug for, at han er en slags pedel/vicevært. Derfor har vi lavet det sammen, og han synes. det er fedt med et pensionistfælleskab med sin søn. Det er faktisk vildt hyggeligt og sjovt” siger Jonas Herlev

 

Læs hele artikel her

Hold dig opdateret

Uforpligtende - og kan afmeldes med ét klik