Tag med på FamilieCamp og oplev et hav af sjove muligheder på Gørlev Idrætsefterskole
Datoer for 2025 kommer snarest
Vores imødekommende og kreative instruktører vil sørge for et sjovt og spændende program for både store og små.
Udover sportsaktiviteter og hyggelige spil vil du og din familie også kunne have det sjovt med kreative aktiviteter, hvor der er fokus på samarbejde og hygge.
Bemærk, at vores børneaktiviteter er målrettet 6-13 år. Hvis dine børn er 0-5 år, garanterer vi ikke alderssvarende aktiviteter, og de skal som udgangspunkt følges med en voksen.
Gørlev Idrætsefterskole er kendt for sine gode sportsfaciliteter og mange muligheder, hvilket gør stedet oplagt til vores FamilieCamp.
Skolens størrelse og gode idrætsfaciliteter sikrer samtidig, at du vil opleve en hyggelig campstemning med andre glade og aktive familier.
De mange idrætsfaciliteter giver os muligheder for at lave et fedt program med en masse aktiviteter og sport, men vi medbringer også selv diverse rekvisitter, som både kan bruges til sjove teambuildingaktiviter samt mere rolig familiehygge.
Da FamilieCamp skal være en god kombination af afslapning og aktivitet, bestemmer I selvfølgelig altid selv, om I vil deltage i aktiviteterne. Men lige meget om jeres familie er vild med konkurrence eller er mere til de stille og rolige aktiviteter, vil der være noget til jer.
I løbet af ugen vil der være en masse sjove aktiviteter for både børn, voksne og hele familien samlet. Vi planlægger programmet på forhånd, men tilpasser det undervejs til netop jeres ønsker. På Gørlev Idrætsefterskole kan I se frem til muligheden for spring, beachvolley, diverse former for boldspil, dans, yoga, badminton, basket og meget, meget mere.
Alle værelser er i hovedbygningen, hvor I også finder både spisesal og hyggerum.
De fleste værelser er indrettet med køjesenge til mellem 2-4 personer. Man får som familie sit eget værelse, så en familie på eksempelvis fire personer får et 4-personers værelse. Det kan i enkelte tilfælde være nødvendigt at dele familien op i to, så I får to 2-personers værelser ved siden af hinanden.
NB: Husk, at det er efterskoler vi er indlogeret på. Forvent ikke hotelværelse standarder.
Der er ikke bad/toilet på værelserne, men det findes på alle gangene rundt på skolen.
Bade og toiletter er af ældre dato.
Børneaktiviteterne er målrettet alle mellem 6-13 år
Det er 100% uforpligtende