Kom på FamilieCamp og spil padel

På både BGI Akademiet og Hellebjerg Idrætsefterskole er der rig mulighed for at spille padel

FamilieCamps med padel

🎾I år har vi hele to FamilieCamps, hvor padel er en del af programmet – på BGI Akademiet og Hellebjerg Idrætsefterskole. Hver morgen kan I booke jer på padelbanerne, og tage en kamp mod familien eller nogle af de andre gæster. Vores instruktør står også klar med tips og tricks til både børn og voksne. I løbet af ugen afholder vi også en Americano-turnering, hvor både nybegyndere og øvede spillere kan være med.

Men bare rolig – FamilieCamp er for alle, uanset om hele familien er padel-entusiaster eller ej! Vores aktivitetsprogram er spækket med sjove og udfordrende oplevelser for alle aldre, så mens nogle spiller padel, kan andre prøve kræfter med alt fra boldspil til kreative workshops og vandaktiviteter.

Glæd jer til en uge med masser af grin, sved på panden og kvalitetstid sammen!

📍 Læs mere om FamilieCamp på BGI Akademiet her og Hellebjerg Idrætsefterskole her.

 

Hellebjerg – stedet der har det hele

Hellebjerg Idrætsefterskole byder på alt, hvad hjertet kan begære af idrætsfaciliteter i naturskønne rammer. Her er der næsten ingen grænser for, hvad skolen kan tilbyde – fra padelbaner og boldspil til shelterpladser og, for golfentusiaster, endda en 18-hullers golfbane lige i baghaven.

Med blot 10 minutters gåtur til en børnevenlig strand i en hyggelig bugt kan alle trygt nyde strandlivet. Vi medbringer SUP-boards og instruktører, så alle kan prøve stand-up paddling på det rolige vand. Vi arbejder endda på at få et spændende event med kajakpolo – en sjov aktivitet, der tager vandoplevelsen til nye højder!

For de eventyrlystne er der desuden en fantastisk outdoor legeplads, måske en af Danmarks fedeste, hvor hele familien kan gå på opdagelse og nyde naturen.

Vi kan varmt anbefale at hele familien tager på FamilieCamp på Hellebjerg Idrætsefterskole sammen med Din Camp.

Læs om campen her

Den smukke beliggenhed med egen strand indbyder til hygge og afslapning ved vandet på FamilieCamp på Koldingegnens Idrætsefterskole

BGI – et mekka af sportsfaciliteter

BGI Akademiet er et paradis for idrætsentusiaster, fyldt med topmoderne faciliteter, der danner rammen om en uge fyldt med sjov, bevægelse og fællesskab. Vi sørger for, at I får mulighed for at udforske og bruge så mange af dem som muligt, så hver dag bringer nye, spændende oplevelser.

Som noget helt unikt har BGI en streethal, så har du springglade børn, så er BGI en oplagt mulighed. Og mens børnene springer rundt, så kan forældrene hoppe op i højhuset, hvor der er spa og sauna på toppen.

 

Læs om BGI her

Vores deltagere er ikke i tvivl
4.5 ud af 5. Baseret på 90+ anmeldelser.