OrdblindeCamp

På OrdblindeCamp gør vi sammen dansk sjovt gennem bevægelse, sport og spil.
For alle fra 5.- 6. klasse

Hvad er en Ordblindecamp

Sidder du nogle gange med følelsen af at være anderledes, og det kan være svært at følge med de andre?
Eller at det er lidt pinligt at spørge om hjælp… igen… Måske, har du kendt til din ordblindhed længe – eller måske, er du lige blevet testet og er ved at finde ud af, hvad det vil sige at være ordblind og hvilke hjælpemuligheder, der findes.

OrdblindeCamp er for børn og unge i ordblindevanskeligheder, som trænger til at få fornyet lysten til og troen på at lære eller som bare trænger til et ekstra boost. På Ordblindecamp er der rig mulighed for, at du kommer hjem med masser af nye venner, blive klogere på dig selv, dygtigere og med virkelig sjove og gode oplevelser i bagagen.

Kom med på ordblindecampen og få gode oplevelser med at lære på en aktiv og sjov måde i fællesskab med andre ordblinde.

Aktiv og sjov læring

På vores OrdblindeCamp består undervisningen hovedsageligt af sjove læringsaktiviteter med udgangspunkt i bevægelse, spil og sport.

Ordblindeundervisningen er udviklet i samarbejde med OrdblindeXperter,  som har mange års erfaring med ordblindhed og ordblindevenlig undervisning.

Indholdsdelen har fokus på LST-værktøjer og det at være ordblind. Undervisningen er tilrettelagt ud fra nyere forskning og viden om ordblindevenlig undervisning.

Der er rig mulighed for at spørge løs igen og igen, uden at det på noget tidspunkt bliver pinligt. Vi har ligeledes ekstra undervisere med, der har erfaring med ordblindhed.

Faglige succesoplevelser

Ordslange, Bingo og twister er kun få af mange læringsaktiviteter, som du kan møde på vores OrdblindeCamp. Hvis du som ordblind har brug for et fagligt boost i dansk og har lyst til at gøre det blandt nye venner og i et unikt fællesskab med andre ordblinde, så er denne camp lige noget for dig!

På ordblindecampen skaber vi et trygt læringsmiljø, hvor du både vil udvikle dig fagligt og få større tro på egne evner. Vores dygtige instruktører står dagligt for sjove aktiviteter, der har til formål at ryste deltagerne sammen på kryds og tværs, hvilket bidrager til et trygt og hyggeligt læringsmiljø.

På Ordblindecampen er der rig mulighed for, at du kommer hjem med masser af nye venner, blive klogere på dig selv og med virkelig sjove og gode oplevelser i bagagen.

Info:
Dato:
Adresse:
Detaljer:
Pris:
Info:
Elever fra 5.-6. klasse
Med overnatning fra mandag til lørdag
Dato:
Uge 31
29/07 - 03/08/24
Lokation:
Haarby Efterskole
Haarby
Detaljer:
Obs. Der udbydes kun 20 pladser. Campen afholdes sammen med matematik og engelsk på vores LæringsCamp i Haarby.
Pris:
5495 kr.

Prisen for en OrdblindeCamp

5495 DKK

Prisen inkluderer:

  • Seks dages ophold med overnatning fra mandag til lørdag
  • I alt 20 timers undervisning
  • 5 timers coaching -“Mig og min ordblindhed”
  • Én underviser per 5 deltager
  • Engagerede og dygtige undervisere og instruktører.
  • Daglige aktiviteter med fokus på det sociale og fællesskabet
  • 6 måltider dagligt
  • Den officielle camp T-shirt
  • Drikkedunk
  • Hygge med deltagere og undervisere fra morgen til aften.
  • En del af et unikt fællesskab
  • Mulighed for tilkøb af udviklingssamtale
  • Mulighed for tilkøb af skoleven efter camp

Tilmeld nu – betal senere!

Ved tilmelding til en af vores camps kan du vælge mellem to betalingsformer – straksbetaling eller ratebetaling.

Ratebetaling

Ved ratebetaling betaler du ved tilmelding et depositum, og så bestemmer du selv, hvornår du indbetaler resten (dog senest fire uger før campstart).

Depositum kan variere alt afhængig af hvilken camp der er tale om.

Du vælger selv:

  • Hvornår du indbetaler
  • Over hvor mange gange (antal rater)
  • Samt hvilket beløb du indbetaler pr. gang

Få svar på de oftest stillede spørgsmål

Kan du ikke finde svar på det du søger? Du er velkommen til at ringe på tlf. 31509850 eller skrive en mail til [email protected]


Dansk på OrdblindeCamp

Dansk kan være meget udfordrende, når man er ordblind. Vi tager højde for dine udfordringer og skruer tempoet ned. Vi inddrager læse-skriveteknologi (LST), hvorfor det er vigtigt, du medbringer din telefon og computer med det hjælpeprogram, du bruger i skolen.

Undervisningen foregår gennem et kreativt læringsunivers fyldt med spil, sport, sjov og ikke mindst læring. Alt sammen tilrettelagt til ordblinde elever og med fokus på at være aktiv i et trygt fællesskab.

Undervisningen er udarbejdet i samarbejde med OrdblindeXperter, der består af uddannede ordblindelærere og læsevejledere.

Det arbejdes der med

På dansklinjen arbejdes der med at støtte deltagerne til at finde sig bedre tilrette med at være i ordblindevanskeligheder, at se muligheder frem for begrænsninger og give redskaber til at klare skolen på lige fod med sine jævnaldrende. Dette sker igennem:

Undervisning: Via kreative læringsaktiviteter, vil der være varieret stavetræning, skrivetræning og læsetræning, som henvender sig specifikt til børn og unge i ordblindevanskeligheder.

LST-værktøjer: I undervisningen anvendes elevernes vante it-programmer samt mobilen.

Coaching: Hver elev modtager undervejs coaching i form af individuelle samtaler og gruppesamtale med fokus på at leve et godt liv med ordblindhed.

Med ekspertise indenfor aktiv sprogtilegnelse og begrænsning af nervøsitet ved fremmedsprog har Din Camp udviklet et indlæringskoncept, som har fokus på indlæring gennem bevægelse og sport. Når du lærer på OrdblindeCamp har du altid et ekstra element, som din ordblindhed ikke påvirker – din krop.

Læring gennem leg, bevægelse og sport

Med ekspertise indenfor aktiv sprogtilegnelse og begrænsning af nervøsitet ved fremmedsprog har Din Camp udviklet et indlæringskoncept, som har fokus på læring gennem bevægelse og sport. Når du lærer på OrdblindeCamp har du altid et ekstra element, som din ordblindhed ikke påvirker – din krop.

Når du lærer gennem kroppen, vil du kunne finde tryghed i, at du har din krop til at hjælpe dig i aktiviteterne. Dette kan både være på forhindringsbaner, i stafetter eller i et helt tredje element. Men fælles er, at du altid vil kunne bruge kroppen til at hjælpe dig i vores sprogaktiviteter.

OrdblindeCamp arbejder vi aktivt med børn og unges nervøsitet. Udover at skabe et trygt læringsmiljø med fokus på succesoplevelser, arbejder vi med selvtilliden og selvopfattelsen i faglige situationer.

Tryghed og selvtillid

”Ej, hvad tænker de andre mon om mig, hvis jeg siger noget forkert?”, ”Lyder jeg mon dum, når jeg snakker?”, ”Har jeg overhovedet forstået det rigtigt?”. Disse tanker tænker mange elever ude i de danske skoler. Men i forhold til nervøsitet i undervisningen er der nogle fællestræk hos børn og unge med ordblindhed. På OrdblindeCamp arbejder vi aktivt med denne nervøsitet. Udover at skabe et trygt læringsmiljø med fokus på succesoplevelser, arbejder vi med selvtilliden og selvopfattelsen i faglige situationer.

Oplevelsen af at være i en gruppe, som har de samme udfordringer og samme mål, giver en helt særlig oplevelse og perfekte rammer til udvikling.

Andre forældre siger

Udviklingssamtale

En udviklingssamtale er en mundtlig overlevering fra lærer til jer forældre af barnets arbejde og udvikling gennem campen. Yderligere vil være et fokus på barnets faglige udfordringer og styrker, som kan bruges til videreudvikling både i skolen og i hjemmet.

Samtalen indeholder også konkrete forslag til det videre arbejde, som jo er det, som skal sikre, at barnet bliver ved med at udvikle sig positivt, når han/hun kommer tilbage til skolen.

En udviklingssamtale kan tilkøbes for 299 DKK ved tilmelding.
Udviklingssamtaler udbydes kun på overnatningscamps.

Om OrdblindeXperter

OrdblindeXperter består af Rikke Dirchsen, Inge Burchardt og Emil Slaug.

Sammen har vi ekspertise og mange års erfaringer med at undervise og vejlede elever, forældre og lærere/skoler ift. ordblindhed. Rikke og Inge som uddannede lærere, ordblindelærere og læsevejledere, og Emil som deltager med sine personlige erfaringer og fortællinger om et skoleliv med ordblindhed og ADHD.

Sammen brænder vi for at sprede viden om ordblindhed og kendskab til, hvordan man som skole, lærere og pædagoger kan bistå elever i ordblindevanskeligheder til at klare sig godt.

Få mere viden på https://www.ordblindexperter.dk/

Sammen med OrdblindeXperterne har vi ekspertise og mange års erfaringer med at undervise og vejlede elever, forældre og lærere/skoler ift. ordblindhed.
Arbejdernes Landsbank støtter vores læringscamps, og har gjort det i mange år. Vi er utrolig stolte over, at Arbejdernes Landsbank har kastet deres kærlighed på Din Camp og er med til at støtte Danmarks ungdom.
REMA 1000 Danmark har været en tæt og vigtigt samarbejdspartner hos Din Camp i mange år. De er med til at støtte os og give mange børn, unge og familier muligheden for at få en masse fede campoplevelser.
Vores deltagere er ikke i tvivl
4.8 ud af 5. Baseret på 80+ anmeldelser.