Join us hos Din Camp

Sommeren er på vej, og det betyder, at vi hos Din Camp er i fuld gang med at sammensætte vores team af seje instruktører til årets sommercamps!

Vi leder efter sprudlende ildsjæle, der brænder for at skabe uforglemmelige oplevelser og sprede masser af sommerglæde.

Hvert år håndplukker vi omkring 150 instruktører, undervisere og køkkenhelte. Hos Din Camp brænder vi nemlig for at give børn, unge og familier en uforglemmelig ferieoplevelse.

Derfor er det essentielt for os, at vores team brænder for det samme og at vi finder og sammensætter et bredt team af forskellige personligheder og kompetencer.

Feriejobbet hos Din Camp er langt mere end et job; vi ser os nemlig selv som én stor campfamilie, hvorfor du også bliver en del af et helt unikt fællesskab.

Bliv instruktør hos Din Camp

Som instruktør kan du være med på alle fem camptyper, hvorfor det er en god idé, at du i din ansøgning fortæller om dine egne interesser og kompetencer, så vi kan placere dig korrekt. Læs mere længere nede om de forskellige instruktørroller.

Din primære funktion er at du står for og er med til at arrangere de sportslige aktiviteter/træningspas, de kreative workshops eller de alternative og sociale aktiviteter. Du putter om aftenen og vækker om morgenen og er med til at skabe en tryg, sjov og god camp for deltagerne.

Vi leder efter dig der…

  • Brænder for at lege og lære fra dig
  • Er tålmodig, empatisk og med pædagogisk sans
Det er en fordel hvis du har én eller flere af følgende
  • Trænererfaring indenfor én eller flere af de idrætsgrene vi udbyder på SportsCamp.
  • En bred idrætserfaring eller idrætsinteresse
  • Kreative evner
  • Tech interesse/forståelse

Send ansøgning

Alle hos Din Camp kan nikke til følgende…

  • Er tålmodig, empatisk og med pædagogisk sans
  • Har stor lyst til at inspirere børn og unge
  • Er god til at samarbejde med nye mennesker
  • Kan tage fat, løfte i flok og arbejde sene timer
  • Har et positivt væsen, er smilende og har lyst til at indgå i et socialt team
  • Har ren børneattest

Værd at vide:

  • Du overnatter på campen, så din lokation i landet er underordnet
  • Du bliver klædt godt på via vores online uddannelsesportal, i dit tempo og efter din tidsplan
  • Du kan sagtens ansøge til flere stillinger

 

Videoansøgning:

Hvert år ansætter vi et team på omkring 150 personer, hvorfor vi ikke kan møde alle inden campstart. Derfor håber vi meget at du har lyst til at lave en videoansøgning, så vi kan lære dig at kende.
Den skal være helt uformel og kan både optages fra tlf. eller computer, og skal hverken indøves eller være perfekt, men blot vise hvem du er og hvorfor du gerne vil på camp.

Du kan sagtens sende en skriftlig ansøgning og så sende din video efterfølgende på [email protected]

Vi tilbyder:

  • At du bliver en del af et stærkt fællesskab med hyggelige events for teamet
  • Erfaring og udvikling af dine kompetencer
  • Indflydelse på campen og dens indhold
  • En sjov uge med hygge, grin og nye kammerater.
  • Et unikt netværk i hele Danmark
  • Løn pr. camp du deltager på. Du bliver dog rigere på oplevelser og netværk hos Din Camp.
  • Kost & logi
  • Medarbejdertøj (to T-shirts + en hoodie)

Bemærk, at det primært skal være lysten der driver værket.

Vi bruger instruktører på følgende områder:
  • SportsCamp
    • Dans
    • Fodbold
    • Springgymnastik
    • Vandsport
    • Multisport
    • Fysiske aktiviteter
    • Sociale aktiviteter
    • Evt. støtte i undervisningen
Vores deltagere er ikke i tvivl
4.5 ud af 5. Baseret på 90+ anmeldelser.