— Læst på 4 minutter
Ordblindhed
Det er ikke let for alle børn at lære at læse og stave. Men med den rette tilgang kan der skabes gode resultater. Men det kræves også, at der sættes tidligt ind – jo hurtigere, jo bedre. Afhængigt af barnets alder er der nogle forskellige ting, man kan gøre for at minimere niveauet af dysleksi. Hos Din Camp har vi startet en sommercamp, der sætter fokus på de udfordringer, som ordblinde kan have.
Ordblindhed
Det er ikke let for alle børn at lære at læse og stave. Og når der er nogle, der ikke har let ved det, betyder det sjældent, at de er mindre kloge end andre. Det betyder heller ikke, at de er dovne og ugidelige. For faktisk ser man ofte, at dem, som har svært ved at læse, prøver så hårdt, som de overhovedet kan. Der er blot nogle, som har brug for lidt mere tid og lidt mere øvelse for at tilegne sig velfungerende læsefærdigheder. Og det er dem, som kan have stor succes med at få ekstra hjælp og støtte i læringsprocessen.
Når børn og unge kæmper med ordblindhed, kan det have flere negative følger. For når de har svært ved at læse, kan det være, at de er tilbøjelige til ikke at få lavet lektier eller ikke har lyst til at gå i skole. Og i enkelte tilfælde kan det være, at den frustration, der ligger bag læsevanskelighederne, kommer til udtryk som et forstyrrende element i klasserummet.
Vær dog også opmærksom på, at der kan være andre grunde end ordblindhed til, at et barn har manglende lyst til at læse. Det gælder særligt i dag, hvor litteratur i bogform får hård konkurrence af sociale medier, computerspil og videoer på YouTube mv.
Op mod hvert tiende barn har en grad af ordblindhed
Ordblindhed er dog temmelig almindeligt – faktisk er der forskning, der tyder på, at op til hvert tiende barn lider af ordblindhed, mens andre peger på, at hele 17 % af alle børn har én eller anden grad af læsevanskeligheder. Det betyder dog heldigvis også, at der findes mange, der studerer og udvikler tiltag og læringsformer, der kan hjælpe ordblinde med at blive bedre læsere og dermed også mindske nogle af de negative sociale medfølger, som ordblindhed kan have.
Hvad kan man gøre for at afhjælpe ordblindhed?
Børn og unge med ordblindhed vokser ikke fra det på et eller andet tidspunkt. Men som sagt findes der i dag et væld af strategier og metoder, der kan hjælpe ordblinde med bedre at navigere i de udfordringer, de oplever. Det giver gode forudsætninger for at forbedre barnets læsefærdigheder. Men der findes også ting, man som forælder kan gøre for at hjælpe. Og det er ofte i den fælles forståelse mellem barnets forældre og undervisere, at grundlaget for, hvad der hjælper bedst, bliver skabt. Begynd med at undersøge, hvad du ser, når et barn læser. Er der nogle former for gentaget mønster i barnets læseproces? Det vil give nogle redskaber, som en underviser med særlig ekspertise i ordblindhed og læsevanskeligheder kan bruge til at tilrettelægge den optimale læringsstrategi.
Hvad kan man gøre som forælder?
Afhængigt af barnets alder er der nogle forskellige ting, man kan gøre for at minimere niveauet af dysleksi. Her kommer en liste med nogle af de ting, som lægevidenskaben anbefaler på området:
- Få taget hånd om problemet så tidligt som muligt. En tidlig indsats kan potentielt forbedre succesraten.
- Læs højt for dit barn. Det kan du sagtens gøre, når barnet er helt lille. Gerne helt ned til 6 måneder. Det kan også være en god ide at lytte til lydbøger og læse historierne sammen senere.
- Opfordr dit barn til at læse. Øvelse i at læse er aldrig en dårlig ide.
- Vær et godt eksempel for dit barn. Sæt eventuelt tid til at læse noget for dig selv, mens dit barn læser. Hermed har du mulighed for at vise dit barn, at det at læse er en god og givende ting.
- Husk at være anerkendende i din tilgang. Læsevanskeligheder kan i værste fald sætte aftryk i dit barns selvtillid. Brug derfor enhver mulighed for at vise kærlighed og støtte med udgangspunkt i dit barns unikke færdigheder og styrker.
Tag hånd om ordblindhed så hurtigt som muligt
Med den rette tilgang kan der skabes gode resultater. Men det kræves også, at der sættes tidligt ind – jo hurtigere, jo bedre. Arbejdet med at afhjælpe ordblindhed involverer blandt andet aktiveringen af høre-, syns-, og følesansen, da kombinationen af brugen af flere sanser ofte hjælper med at modtage og processere den information, man får ind gennem læsning. Det kan synes som at tage et skridt langt tilbage, hvis ikke man får grebet ind over for ordblindheden, så snart den viser sig tydeligt hos barnet. Den gør den typisk i overgangsperioden til teenagealderen, hvorfor det er rigtigt vigtigt at sætte ind her.
Kan man komme af med ordblindhed?
Når der er tale om dysleksi, er det noget andet og mere dybtgående, der ligger til grund for problemet end blot vanskeligheder ved at læse. Dysleksi vil derfor – i langt de fleste tilfælde – følge én resten af livet. Men det betyder imidlertid ikke, at den rette behandling ikke kan gøre underværker for dit barns evne til at læse.
Til de trænings- og læringsformer, hvor man har stor succes med at afhjælpe ordblindhed i en tidlig alder, hører blandt andet:
- Tryg træning i at identificere det mindste niveau af lyde/orddele i det danske sprog, der kaldes fonemer
- Arbejdet med at forstå, hvordan en serie af bogstaver skaber disse særlige lyde
- Øvelse i tryg og langsom højtlæsning
- Opbyggelsen af forståelsen for og genkendelsen af bestemte ord i et større litterært ordforråd
Det er blot nogle af de særlige fokusområder, som vil hjælpe mange med ordblindhed. Men for det optimale resultat kræver det en indsats, der finder sted i et trygt miljø, hvor der arbejdes målrettet mod kontinuerlige succesoplevelser. For et barn med svær ordblindhed vil det sikkert aldrig blive så let som ingenting at læse, men det er helt sikkert, at enhver har mulighed for at lære og tilegne sig nogle særlige læsestrategier, der hjælper på hans eller hendes deltagelse og performance i skolen – og vigtigst af alt; livskvaliteten.
Tag på OrdblindeCamp
Hos Din Camp har vi startet en sommercamp, der sætter fokus på de udfordringer, som ordblinde kan have. Her får dit barn undervisning, der på ingen måde ligner den, de får i skolen – for her er der nemlig fokus på, at en sjov og aktiv undervisningsform skal danne rammen for dit barns trivsel og faglige udvikling i et superhyggeligt og trygt læringsmiljø, hvor der er rig mulighed for at få masser af nye venskaber også.
Du kan læse mere om vores særlige OrdblindeCamp, som er en del af vores populære læringscamp, LæringsCamp.
- Kategori:
- Læring
- Tags:
- Ordblindhed
- Undervisning