Læst på 2 minutter

Eliten må ik’ ha’ det sjovt

Lad mig starte med at understrege, at vores camps er breddecamps. Camps hvor vi så vidt muligt forsøger at rumme forskelligheder. De kloge kalder det vist nok at være inkluderende. Men, du kan simpelthen ikke bilde mig ind, at børn og unge der er seriøse med deres sport, ikke får noget ud af at tilbringe 6 dage på en camp, hvor fokus primært er på det sociale bånd deltagerne imellem, og hvor aktiviteterne har til formål at skulle være sjove. Tværtimod.

Hos Din Camp samler vi danmarks bedste team af instruktører og undervisere der sammen med deltagerne skaber unikke oplevelser

Er niveauet højt nok til mit barn, Jonas?

Det er et spørgsmål jeg ofte får om mine feriecamps, hvilket er helt naturligt, hvis dit barn er dygtig og seriøs med sin sport til dagligt. Men inden jeg selv sætter lidt ord på om niveauet er højt nok, så lad mig lige citere én af Danmarks mest vindende badmintonspillere.

Eliten vokser ud af bredden, men som det er i dag, skal eliten spire frem så hurtigt, at de unge slet ikke kan følge med. siger Camilla Martin.

Du kan læse hele artiklen med Camilla Martin her, hvor hun “…revser overdrevet resultatfokus i børneidræt…”

Hos Din Camp samler vi danmarks bedste team af instruktører og undervisere der sammen med deltagerne skaber unikke oplevelser

Ordet er mit…

Jeg vil prøve at knytte et par ord på ovenstående. Måske kloge ord, måske ikke. Men i hvert fald ord og tanker der er samlet sammen efter mange års erfaring som både eliteudøver. Foreningsentusiast. Instruktør på både bredde- og eliteplan. Og arrangør af feriecamps for børn, unge og familier.

Lad mig starte med at understrege, at vores camps er breddecamps. Camps hvor vi så vidt muligt forsøger at rumme forskelligheder. De kloge kalder det vist nok at være inkluderende.

“Feriecamps for bredden. Det får min datter ikke noget ud af. Hun er konkurrencesvømmer.”

“Heller ikke min søn. Han vil gerne være den nye Christiano Ronaldo!”

Hov hov

Du kan simpelthen ikke bilde mig ind, at børn og unge der er seriøse med deres sport, ikke får noget ud af at tilbringe 6 dage på feriecamps. Camps hvor fokus primært er på det sociale bånd deltagerne imellem, og hvor aktiviteterne har til formål at skulle være sjove, og hvor vi er meget bevidste om, at der også skal være plads til restitution. Tværtimod.

Jeg er helt klar over, at man aldrig bliver den bedste på sit felt, uden hård træning, sparring med udøvere på et højt niveau. Men måske er breddeidrætten et sundt pusterum for en eliteudøver der bruger det meste af sin tid i et kompetitivt univers. Måske kan man endda udvikle sig og blive en bedre eliteudøver ved at snuse til et breddemiljø?

Jeg har med egne øjne set, hvordan eliteudøvere kan vokse flere meter, både som mennesker og udøvere, når de er de bedste i et team. Det er et spørgsmål om at spille hinanden gode. Og møde udøvere/deltagere/mennesker på det niveau de er på – uanset om de er begyndere eller elite.

Mødet med udøverne

Hvis en instruktør er en dygtig instruktør, formår vedkommende at vende en mulig svær niveaudifferentiering til en styrke for teamet. Ved at inddrage de bedste udøvere og give dem ansvar udvikler man mennesker. Et sådant ansvar er med til at udvikle vedkommende, og ja, faktisk gøre vedkommende til en bedre udøver.

Det absolut vigtigste på vores feriecamps er, at deltagerne griner og har det sjovt med jævnaldrende børn og unge fra hele landet.

Dit barn kommer helt sikkert ikke til at kede sig, uanset om den står på elitesport eller breddeidræt til dagligt. Du skal bare give dit barn ”JA”-hatten på, så klarer vi resten. Vi har rammerne til at skabe nye venner og veninder samt mange timers sjove og inspirerende aktiviteter.

Er niveauet højt nok?

Ja! Måske det endda kan være med til at fastholde en eliteudøver i sin sportsgren, med feriecamps der fokuserer på smilet i stedet for sejren.

… og hey, jeg tør samtidig godt love, at dit barn bliver en bedre fodboldspiller, en dygtigere springer eller danser, ved at deltage på mine feriecamps.

De bedste hilsner
Jonas

Se vores udvalg af camps her

Af Jonas Herlev
Cand.Scient i Folkesundhedsvidenskab med en Bachelor i Idræt fra 2015. Har siden 2010 skabt camps for børn, unge og familier med udgangspunkt i sjove fysiske aktiviteter. Fælles for alt hvad jeg laver er, at der skal være plads til alle – uanset niveau og ambitioner. Jeg er desuden tidligere partner i et skirejsebureau der har specialiceret sig i børneundervisning på ski.

Relaterede indlæg

Vores deltagere er ikke i tvivl
4.5 ud af 5. Baseret på 90+ anmeldelser.