BGI Camp er to dages SportsCamp på BGI Akademiet

Vælg din favorit sportsgren og deltag på vinterferiens sjoveste camp for unge, der vil opleve efterskolehyggen i selskab med jævnaldrene.

Oplev et mekka af fede sportsfaciliteter på BGI Camp – skal du med?

Som noget helt nyt tilbyder Din Camp i samarbejde med BGI Akademiet nu to dages SportsCamps i vinterferie og efterårsferie.

Du kan vælge mellem en lang række sportsgrene, og vi lover det bliver to dage med fuld smæk på. Udover at dyrke en masse sport på din valgte sportsgren laver vi aftenaktiviteter og præsenterer dig for de helt fantastiske faciliteter der findes på BGI Akademiet.

Det er samtidig en unik mulighed for at prøve kræfter med livet på en efterskole, hvis du går med tanker om, at det måske kunne være noget for dig en dag. Og hvis ikke du skal på efterskole, så lover vi dig stadig et par super sjove dage i selskab med andre unge.

Om aftenen hygger vi os med forskellige aktiviteter i BGI akademiets lækre faciliteter, b.l.a. stortrampoliner og pomfritgrave. Du bor og spiser som efterskoleeleverne, og du kommer derfor også til at opleve lidt af efterskolelivet, som det er på BGI akademiet.

Indkvartering og undervisning varetages af BGI Akademiet

Campen afvikles af BGI Akademiet, herunder både indkvartering, undervisning og rekruttering af campens personale. Yderligere info frem mod campstart kommer derfor direkte fra BGI Akademiet. Skal I i kontakt med campen under og efter bedes I ligeledes rette henvendelse til BGI Akademiet.

Sidste frist for tilmelding til vinterferien 2023 er d. 31/1 2023

Se hvornår du kan komme på BGI Camp næste gang

Info:
Dato:
Adresse:
Detaljer:
Pris:
Info:
To dage med din favoritsport
Dato:
Uge 7 (vinterferien)
12/02 - 14/02/23
Lokation:
BGI Akademiet
Gramvej 3, 8783 Hornsyld
Detaljer:
Vælg mellem
Amerikansk Fodbold
Dans
Håndbold målvogter
Springgymnastik
Øvet Springgymnastik
Pris:
1095 kr.
Info:
To dage med din favoritsport
Dato:
Uge 7 (vinterferien)
14/02 - 16/02/23
Lokation:
BGI Akademiet
Gramvej 3, 8783 Hornsyld
Detaljer:
Vælg mellem
Parkour
Pris:
1095 kr.

Praktiske oplysninger

Bemærk, at der i løbet af ugen er to camptidspunkter, som hver indeholder forskellige sportsgrene du kan vælge. Du kan læse i campoversigten eller under den pågældende sportsgren, hvornår du kan vælge din favorit.

Prisen er 1095 kr., som inkluderer:

  • Overnatning i hyggelige elevværelser
  • Forplejning
  • Træning
  • CRAFT t-shirt

BGI Camp afholdes i følgende perioder:

  1. Søndag d. 12. februar til tirsdag d. 14. februar
  2. Tirsdag d. 14. februar til torsdag d. 16. februar

Indkvartering og ankost:
Der er indkvartering mellem kl. 16.00-16.45 på begge startdage.

Campen starter kl. 17.00 og slutter den sidste dag kl. 15.00

Sidste frist for tilmelding 31/1 2023

Tilmeld dig her

Vælg din favorit sportsgren

På BGI Camp kan du vælge mellem en lang række sportsgrene, som du i løbet af de to dage vil få en masse sjov og lærerig træning i. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige muligheder, praktiske oplysninger og hvad de forskellige linjer handler om.

Amerikansk Fodbold Camp

Er du klar på den fedeste camp med intensiv amerikansk fodbold træning? Sjov og udfordrende træning for alle niveauer – hvor du bliver udfordret fysisk, taktisk, teknisk og mentalt? Så er Amerikansk Fodbold Camp lige noget for dig!

Efterskolen BGI Akademiet inviterer U12-U16 drenge og piger til Amerikansk Fodbold Camp.

Intensiv træning – teknisk, taktisk og positionsspecifikt

Der er en masse at glæde sig til på Amerikansk Fodbold Camp.

Tidspunkt:

12. feb. kl. 17.00 til 14. feb. kl. 15.00
Indkvartering kl. 16.00 – 16.45

 

Amr. Fodbold Campen har bl.a. fokus på:

  • Træning for runningbacks, Receivers, Linebackers og Cornerbacks
  • Hawk tackle teknikker
  • Speed og agility træning

Du har mulighed for at låne hjelm, shoulderpad og practice jerseys. Eget udstyr må naturligvis gerne medbringes.

Om aftenen hygger vi os med forskellige efterskoleaktiviteter. Du spiser og bor på skolen under campen og får dermed et indblik i efterskolelivet på BGI akademiet.

Tilmeld dig her

DanseCamp

Dansecamp er helt sikkert noget for dig, hvis du er klar på at give den gas i de lækre faciliteter, hvor du træner fede koreografier. Du bliver selvfølgelig undervist af dygtige danseundervisere, der har erfaring fra både ind- og udland.

BGI Dansecamp er for alle 12 – 15 årige, der brænder for dans.  Begynder som øvet.

Er du klar til at give den gas i vores lækre faciliteter hvor du kan træne de fede koreografier i vores store dansestudier med spejle – instrueret af dygtige og erfarne danseundervisere.

Tidspunkt:

12. feb. kl. 17.00 til 14. feb. kl. 15.00
Indkvartering kl. 16.00 – 16.45

Træningen indeholder bl.a:

  • Bevægelse inden for dans, rytme og groove
  • Smidighed
  • Udtryk
  • Teknik/basis
  • Gulvkontakt
  • Kropskontrol

Hvis du vil udvikle dig inden for bevægelse, er denne camp lige netop noget for dig!

Udover de udfordrende og sjove træningspas så vil der også være tid til hygge og fede efterskoleaktiviteter om aftenen.

Tilmeld dig her

Spring Camp / Øvet Spring Camp

På Spring Camp er vi inddelt i to niveauer – Spring Camp og Øvet Spring Camp

Vi lægger vægt på, at der er nok instruktører og mange springstationer, så du ikke skal bruge din camp på at stå i kø.

Kom alene eller sammen med nogle venner. Ens for alle er at vi er sammen om at skabe en god camp, hvor man lærer nye venner at kende, og derfor bliver du også fra starten blandet rundt i forskellige grupper under træningen.

Tidspunkt:

12. feb. kl. 17.00 til 14. feb. kl. 15.00
Indkvartering kl. 16.00 – 16.45

Moderne springfaciliteter

Du kan læse mere om de to valgmuligheder, og hvad der arbejdes med i de moderne træningsfaciliteter, som bl.a. indeholder:

  • Dorado trampoliner med tilløbsmåtter
  • 7 stortrampoliner i gulvet
  • Pegasus
  • 12 + 35 meter fast track
  • 6 springgrave
  • 2 pomfritgrave
  • Dobbelt minitrampolin

Læs mere nedenunder, om de to niveauer:
1. Spring Camp
2. Øvet Spring Camp

1. Spring Camp

Er du klar til den fedeste spring camp med masser af træning i de lækre faciliteter – med din udvikling i fokus og højt kvalificerede trænere? Mens du møder nye venner? Så er vores spring camp noget for dig!

10-15 årige drenge og piger kan komme i tre dage og få springundervisning og udfordringer på alle niveauer, fra begyndere til elite.

Der arbejdes bl.a. med teknikbaner, forlæns og baglæns spring på måtte og trampolin.

Du har 4 daglige træningspas med rutinerede springinstruktører, der bl.a. har erfaring fra Verdensholdet og diverse rep. hold. Deres opgave er at undervise og udfordre dig på dit niveau og inspirere dig til at komme videre og blive en bedre gymnast. Under campen arbejder vi med at turde sætte personlige mål for din træning.

Tilmeld Spring Camp her

2. Øvet Spring Camp

Hvis du er klar på seriøs springundervisning sammen med andre på dit niveau, er BGI ØVET Spring Camp noget for dig.

BGI Øvet Spring Camp er for 10 – 15 årige drenge og piger der har lyst til at få seriøs springundervisning sammen med andre på samme niveau. Gør dig klar til det fedeste mix af spring på bane, trampet og pegasus, hvor du udvikler og udfordrer dig selv.

Adgangskrav til campen er, at du kan lave araberspring-flikflak selv.

Campen er for dig, der elsker at springe og har lysten til at udvikle dine springfærdigheder, nørde teknik og springe røven ud af bukserne i de fede faciliteter.

Du har træningspas med rutinerede springinstruktører, der bl.a. har erfaring fra Verdensholdet, TeamGym-landsholdet og rep. hold. Deres opgave er at undervise og udfordre dig på dit niveau og inspirere dig til at komme videre og blive en bedre gymnast. Under campen arbejder vi med at turde sætte personlige mål for din træning.

Parkour Camp

Er du klar til den fedeste parkour camp med intensiv træning i vores lækre udendørs- og indendørs faciliteter? Mens du møder nye venner? Så er BGI Parkour Camp helt sikkert noget for dig!

10-15 årige drenge og piger kan komme og udforske storbyens street- bevægelseskunst – hvor du i én hurtig og smidig bevægelse f.eks. springer over en mur, hager dig fast på en væg og lander som en kat på et gelænder.

Det hele foregår naturligvis i et fedt og autentisk miljø – nemlig verdens største sammenbyggede indendørs og udendørs parkouranlæg!

Rutinerede parkourinstruktører står klar til at undervise dig i løbet af dagen – og om aftenen er der mange forskellige efterskoleaktiviteter. Du spiser og bor på skolen, og får dermed et indblik i livet på efterskolen BGI akademiet.

Tidspunkt:

14. feb. kl. 17.00 til 16. feb. kl. 15.00
Indkvartering kl. 16.00 – 16.45

Tilmeld Parkour Camp her

Håndbold Målvogter Camp

Er du klar på en intensiv Håndbold Målvogter Camp med højt kvalificerede trænere i de fedeste faciliteter? Så er BGI Målvogter Camp lige noget for dig! Campen er tilrettelagt sådan, at du bliver udfordret fysisk, teknisk, taktisk og mentalt – uanset niveau.

Sjov, udfordrende målvogtertræning
Efterskolen BGI akademiet inviterer alle 10-15 årige piger og drenge til de fedeste campdage med målrettet målvogtertræning af topkvalificerede trænere. BGI Håndbold Målvogter Camp er sjov, udfordrende træning med udgangspunkt i glæden ved håndboldspillet og det formål at blive en (endnu) bedre målvogter.

Tidspunkt:

12. feb. kl. 17.00 til 14. feb. kl. 15.00
Indkvartering kl. 16.00 – 16.45

Målvogter-specifikt program, hvor du blandt andet bliver udfordret inden for følgende områder:

  • Analyseredskaber
  • Refleksion
  • Lave egen opvarmning
  • Reaktion og hurtighed
  • Udfald
  • Kropsstammen, biceps og hofter
  • Afsæt
  • Smidighed
  • Nærskud og skud fra distancen
  • Vurderingssituationer/placering

… alt imens du har det sjovt og møder en masse nye venner.

Tilmeld dig her

Vores deltagere er ikke i tvivl
4.8 ud af 5. Baseret på 40+ anmeldelser.